FAQ (ofte stillede spørgsmål)
FAQ (ofte stillede spørgsmål)
- om høreapparater og høretekniske hjælpemidler
1. Hvordan får jeg høreapparater første gang?
Først og fremmest skal du have foretaget en høreprøve hos en ørelæge. Herefter vurderer ørelægen, om du vil have gavn af høreapparater. Hvis dette er tilfældet, skrives en henvisning. Du kan som udgangspunkt selv bestemme, om du vil henvises til det private eller offentlige.
2. Hvordan får jeg fornyet mine høreapparater?
Du har ret til nye høreapparater hvert 4. år. Du skal kontakte en ørelæge, som kan skrive en henvisning til offentligt eller privat regi.
3. Hvad gør jeg, hvis der ikke er lyd i mine høreapparater?
Har du skiftet batteriet? Har du sikret dig, at du ikke har ørevoks? Har du tjekket, at der ikke sidder voks i filter, slange eller øreprop? Har du skiftet slangen?
4. Hvis høreapparatet fortsat ikke virker?
Send apparatet til reparation/eftersyn hos høreapparatproducenten (se adressen på din brochure)
5. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan høre med mine høreapparater?
Ring og bestil en samtale hos en af hørekonsulenterne på SCR Kommunikation. De vil kunne vejlede og rådgive dig om din hørelse og brug af høreapparater.
6. Hvor får jeg batterier og slanger til høreapparaterne?
Batterier og slanger skal bestilles hos SIEMENS via http://hearing.siemens.com/dk/da/home/home.html eller ring på
telefon nr. 6315 4012
7. Hvordan får jeg en forstærkertelefon?
Kontakt SCR Kommunikation. Du vil få en tid til samtale og afprøvning af forstærkertelefon. Hvis dine problemer kan afhjælpes i væsentlig grad, kan vi hjælpe dig med at ansøge din kommune.
8. Kan jeg få bevilliget en mobiltelefon?
Nej, den skal du selv købe.
9. Hvad er en teleslynge?
En teleslynge er en ledning, som er placeret enten i et lokale (kirke og teater) eller i en telepude. Denne ledning er forbundet med en lydgiver (mikrofon, TV), og via et magnetfelt sendes lydsignalet op til høreapparatet. Dette kræver dog, at høreapparatet er udstyret med en telespole, og at brugeren aktivt skifter om til ”tele-programmet” på høreapparatet.
10. Hvordan kan jeg få en teleslynge?
Først og fremmest skal du sikre dig, at der er telespole i dine høreapparater. Dette kan du få svar på der, hvor du har fået dine høreapparater. Dernæst skal du kontakte SCR Kommunikation, hvor du vil få en tid hos en hørekonsulent til samtale og afprøvning af teleslynge. Hvis dine problemer kan afhjælpes i væsentlig grad med en teleslynge, vil hørekonsulenten hjælpe dig med at ansøge kommunen om en telepude.
11. Hvad gør jeg, hvis teleslyngen ikke virker?
Ring til SCR Kommunikation på telefon nr. 4631 7231 eller skriv til scr.kommunikation@roskilde.dk. Så hjælper vi dig.